Velkommen til at se mine malerier

I de fleste inkarnationer her på Jorden har jeg arbejdet kunstnerisk med at løfte alt liv. Og det er min skæbne af give dette kunstneriske udtryk videre til menneskene.
Dèn kreative erfaring samt min evige fornyelse i kunstnerisk udfoldelse som medium der kanaliserer kunst i meget dybe maleprocesser...er mit CV.
 

For ca 20 år siden forandredes min tilværelse totalt, fra at være kontorassistent, ansat på et kommunekontor og før: i en sparekasse. Da startede et indre arbejde  som har været meget krævende, og har siden da,  åbnet op for denne kreative åre, som har ligget latent i mig, og som nu bliver udfoldet mere og mere. Jeg er selv blevet løftet, ved at skabe kunst som løfter!

Hvis jeg havde deltaget i nogen form for skole/undervisning i kunst havde dèt for det første "kvalt" den ægte og sande udfoldelse i mig. En kreativ udfoldelse, som kommer indefra og som tilstrømmer mig fra åndelig side.  Tillige vil jeg nævne vigtigheden i; ikke at lære af dèt, som andre har lært. Det er jo ikke fornyelse, men blot gentagelse.